SocialSemantic skifter navn til Networked Business Institute!

Networked BusinessSocialSemantic.eu skifter navn for at understrege det nye internationale fokus i form af projektet Networked Business Initiative. Fremover vil du få dine digitale facts fra Networked Business Institute. 

Networked Business. Du har måske hørt det før – fx i forbindelse med Networked Business FACTBOOK, der i flere år har bidraget med statistik og indsigt i dansk erhvervslivs brug af sociale medier, mobile og cloud. Det danske fokus, vi i organisationen SocialSemantic.eu hidtil har haft, skiftes nu til et internationalt fokus med navneskiftet til Networked Business Institute – og lanceringen af Networked Business Initiative.

Som skrevet på projektets nye blog for et par uger siden er ‘Networked Business Initiative’ den nye opgraderede version af FACTBOOK-projektet. Målet er at flytte det treårige arbejde med FACTBOOK’en online og samtidig modernisere hele undersøgelsen – lige fra digitale områder og forretningsområder til databehandling.

Projektet har som mål at nå ud i 20 lande på tre år. Det er ambitiøst, ja, men vi tror på, det kan ske – i samarbejde med dig og mange tusinde andre frivillige samt partnerorganisationer.

Tak for din hjælp i de tidligere projekter! Du er velkommen i de nye!

SocialSemantic.eu og de enkelte FACTBOOK-projekter er og var kun blevet til med hjælp fra ildsjæle og fremsynede virksomheder. Det vil vi også gerne benytte lejligheden til at takke inderligt for og til at invitere til et fortsat godt samarbejde omkring ‘Networked Business Initiative’.

Du får stadig en masse relevant indhold om Networked Business i Danmark. På Dansk!

Selvom vi nu skifter navn til Networked Business Institute og får et internationalt fokus, vil der fortsat være en masse dansk indhold og specifikke danske tiltag. Det kommer til at foregå under navnet Networked Business Danmark.

En social genfødsel

På den sociale side omdøber vi snart SocialSemantics facebookside til Networked Business Danmark, samme navn får LinkedIn-gruppen, mens Twitter-siden fremover vil hedde @NetBusOrgDK.

Networked Business Danmarks nyhedsbrev sendes ud to gange om måneden på dansk – formatet ligner det, du måske kender fra SocialSemantic.eu’s nyhedsbrev. Forvent fokus på, hvad der rører sig inden for networked business – både i forhold til teknologi og organisationen i sig selv.

Følg projektet på vores nye internationale kommunikationskanaler

For at understøtte det internationale fokus, har vi lanceret en række sociale kanaler, der fokuserer på det internationale projekt. Dem kan du finde ved at klikke på ikonerne herunder – du kan også tage et kig forbi Networked Business-bloggen, hvor du kan læse meget mere om projektet.

Vi glæder os til en masse social interaktion med dig!

FacebookTwitterLinkedInGoogle+Instagram

Dette indlæg blev udgivet i NBIRC, Networked Business FACTBOOK 2012, Networked Business FACTBOOK 2012/13, Social Media FACTBOOK 2011, SocialSemantic. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


otte + 7 =

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>