SocialSemantic og CBS i nyt forskningsprojekt:
FACTBOOK version 3.0

Ravi Vatrapu
Professor og leder af Institut for IT-Management
CBS

SocialSemantic, CBS og en række organisationer og virksomheder starter nyt treårigt forskningsprojekt. Forskningsprojektet får tilknyttet en Postdoc-studerende, og skal skabe viden og dokumenterbare resultater af de nye netværksteknologier. 

Virksomheder og organisationer oplever i stigende grad, at digital kommunikation og de mange, alsidige værktøjer får stadig større betydning for forretningsprocesser i hele virksomheden. Og netop de digitale værktøjer spiller en helt central rolle, når det handler om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. 

I SocialSemantic ser vi det derfor for afgørende, at der er et samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter om at skabe nødvendig viden inden for de nye sociale teknologier. Vi tror på, at der er behov for lige præcis den type konstellation, hvis vi for alvor skal kunne forstå og drage fordel af de nye sociale dynamikker, der transformerer flere dele af vores samfund

SocialSemantic har derfor længe ønsket at bidrage i en samarbejdskonstellation mellem universiteter og erhvervsliv med det formål at skabe kvalificeret viden om, hvordan det nye socialsemantiske web påvirker og ændrer vores virksomheders, organisationers og institutioners måder at interagere på. Og efter at have arbejdet intenst på projektet sammen med blandt andet CBS, er vi nu klar med samarbejdspartnere, projektbeskrivelse og Networked Business Intelligence Research Consortium (NBIRC) er en realitet.

Forskningen på området er på nuværende tidspunkt præget af en kløft mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet, hvor der på den ene side er undersøgelser lavet i erhvervslivet, der pga. det kommercielle fokus er svært tilgængelige for yderligere forskning på universiteterne, og på den anden side er der undersøgelser lavet på universiteterne, der pga. deres forskningsbaserede vinkel ofte gør det svært at bruge i kommercielle sammenhænge. NBIRC skal bygge broen over denne kløft. SocialSemantic ønsker med andre ord at accelerere vejen mod målet om at skabe brugbar og tilgængelig viden omkring sociale medier og netværksteknologier. Vi ser nemlig denne viden som essentiel for at gøre organisationerne i stand til at drage fordel af de nye sociale dynamikker og derved skabe værdi i en stærkt stigende digitaliseret verden.

Danmark har derfor brug for seriøs viden og dokumenterbare resultater af de netværksteknologier og den mængde af viden, som vi deler. NBIRC-projektet kan, qua det ambitiøse og videnskabelige grundlag, være en afgørende accelerator på vejen mod målet om at skabe brugbar og tilgængelig viden og forretningsmæssig værdi omkring sociale medier og netværksteknologier.

Hvis du ønsker at høre mere om forskningsprojektet eller ønsker at være med i projektet er du meget velkommen til at tage fat i Jan Futtrup her hos SocialSemantic.

Jan Futtrup: 20159544
jfk@socialsemantic.eu

Dette indlæg blev udgivet i NBIRC, Networked Business FACTBOKK 2012/13, Samarbejde, Uddannelse og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


8 × fire =

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>