Networked Business Cases: Spar Nord yder support på Facebook

En ambitiøs Facebook-indsats bringer Spar Nord endnu tættere på sine kunder. Banken har i dag 50 lokale sider, der drives af mere end 70 Facebook-ansvarlige. Den unikke Facebook-strategi har på kort tid gjort Spar Nord til en af de største danske banker på Facebook.

 

 

Udfordring

Hvem gider egentlig “synes godt om” sin bank på Facebook? Og hvordan kan et ofte tungt og kompliceret – men også vigtigt – emne gøres mere nærværende og relevant på Facebook? Udfordringerne var flere og ret konkrete, da Spar Nord i sin tid skulle afgøre, om Facebook skulle spille en aktiv rolle i bankens kommunikationsplatform. Svaret fandt man i Spar Nords forretningsmodel.

Løsning

Spar Nords forretningsmodel – brand og kommunikation – er i høj grad båret af lokal beslutningskompetence og lokale initiativer, der skal bringe banken “tættere på”, som Spar Nords pay-off udtrykker det. Derfor har Spar Nord ikke én Facebook-side, der styres af den centrale kommunikationsafdeling, men pt. 40 lokale sider, der drives af de samme mennesker og kompetencer, der også rådgiver og servicerer bankens kunder lokale.

Resultat

Kigger man på det samlede antal, der “synes godt om” Spar Nords lokal Facebook-sider, er banken i dag i top 3 over danske banker på Facebook. Derudover har Spar Nord fået en omkostningseffektiv og nærværende måde at komme i dialog med sine lokale kunder på.

 

 

Key learnings

Tre læringer er i dag centrale for Spar Nords Facebook-tilstedeværelse:

  • Spar Nords “værditilbud” skabes og udvikles lokalt.
  • Content skal laves på brugernes og Facebooks præmisser: Sæt fokus på relevans, identifikation og aktualitet
  • Facebook er ikke vores onlinebutik – det er et sted, hvor vi er sammen med vores kunder og viser, at vi er kompetencer og frem for alt mennesker.

Ressourcer

Spar Nords tilgang til Facebook er bygget op om et korps af lokale Facebookansvarlige i de lokale afdelinger. Alle Facebookansvarlige mødes cirka en gang i kvartalet til Facebookdage, for at lære at bruge Facebook og udveksle erfaringer. Dette sker også i det daglige i en lukket Facebookgruppe, der administreres af Spar Nords centrale community manager i Kommunikationsafdelingen.

Har du en case?

Du kan smide dine egne inspirationkilder og cases i samlingen ved at blive contributor her til Networked Business Cases eller blot for at følge med i udviklingen.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


en × = 6

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>