Networked Business Cases: Call me taler ordentligt på Facebook

Call me formåede succesfuldt at fravige det normale konkurrenceparameter i telebranchen – prisen – og skabte sig et sympatisk og holdningsbevidst brand gennem blandt andet Facebook.

 

Udfordringen

Call me opererer i en branche som ofte er karakteriseret ved meget høj konkurrence, illoyale kunder og med fokus på taktisk kommunikation. Det handler om at være 10kr billigere end konkurrenten og sælge billige telefoner i et forsøg på at vinde kunden. Call me ønskede at differentiere sig fra konkurrenterne, øge deres kendskab og præference hos forbrugerne, at flytte fokus fra ren profit og adoptere et formål og være mere end blot et lavprisselskab.

Løsningen

Målgruppeindsigter viste at 77% af danskerne syntes at tonen var skærpet, samt at forbrugerne er villige til at engagere sig med et brand, for den rette sag. Derfor besluttede Call me sig for at starte en bevægelse – Tal Ordentligt.

Det var Call mes ønske at facilitere bevægelsen, men ikke nødvendigvis at være centrum for den. Derfor var det vigtigt at engagere brugerne, og udnytte de digitale platformes muligheder for at skabe dialog og engagement brugerne imellem.

Der blev udviklet et specifikt Tal Ordentligt-site indeholdende forskelligt engagerende indhold. Heriblandt et debatforum, en personlighedstest, en ”Tag Løftet” funktion så brugerne aktivt kunne gå med i kampen om den gode tone. Social-plugins var en central del af alle touch points, så brugerne nemt kunne dele deres meninger og kampagneindhold med deres eget netværk og dermed fungere som ambassadører for sagen.

Webtv og bannerannocering på instant messaging platforme blev brugt til at skabe opmærksomhed, kendskab og drive trafik til talordentligt.dk.

De sociale medier blev aktiveret for at skabe viral effekt omkring det gode budskab. Ved at benytte de forskellige sociale platformes unikke kvaliteter lykkedes det at skabe en unik social integration som gav bevægelsen momentum til at vokse yderligere.

De digitale PR initiativer igangsatte debatten i de større medier og ambassadører i underholdningsindustrien blev aktiveret, samt affødte partnerskaber med HK og ”Skøn Skole” – alt sammen med til at skabe opmærksomhed og buzz omkring bevægelsen.

Resultaterne

Resultaterne af kampagnen er særdeles omfangsrige:

  • Call mes Facebook side opnåede en 50 % stigning i fans
  • Højeste Facebook-engagement i perioden sammenlignet med konkurrenterne
  • Et specifikt Tal Ordentligt Facebook-site blev lanceret som genererede over 43.000 likes på blot 5 måneder
  • 76 % af målgruppen synes godt om budskabet
  • Spontan brand kendskab steget til 20 %
  • Brand præference fordoblet
  • Kundebasevækst på indeks 175

Har du en case?

Du kan smide dine egne inspirationkilder og cases i samlingen ved at blive contributor her til Networked Business Cases eller blot for at følge med i udviklingen.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


3 × fem =

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>