Networked Business Case: McDonald’s og Coinoffers

McDonaldʼs ville motivere sine forbrugere og Facebook fans til at engagere sig i markedsføringen fra for derved at skabe en emotionel forbindelse mellem brand og forbrugere. Dette blev gjort ved at udvikle en Coinoffers App, der kunne bruges til at scanne og optage virtuelle Coins i McDonaldʼs markedsføring på tværs af de traditionelle og digitale medier. De indsamlede Coins kunne efterfølgende indløses til rigtige Coinoffers produkter i restauranterne.

Udfordringen

Coinoffers er produkter til en lav pris, der henvender sig til teenagere og unge. Målgruppen købte Coinoffers, fordi det var nemt og billigt, og ikke fordi de havde en stærk relation til McDonald’s-brandet. Konkurrencen på markedet var intensiveret og samtidig blev det sværere at kommunikere med målgruppen, der bevægede sig væk fra de traditionelle medier til fordel for de digitale medier.

Løsning

McDonald’s opfandt en digital valuta, Coins, som kunne scannes som lyd eller pixelleret McDonald’s QR koder af den specialudviklede Coinoffers App til Smartphones. McDonald’s spredte 1 million Coins på POP i restauranterne, digitale skærme i toge og busser, TV, radio, Internet og sociale medier. På Facebook og YouTube kunne man læse om kampagnen, se Tv-reklamen samt en introduktionsvideo, der forklarede konceptet og funktionaliteten. Forbrugerne loggede ind via deres Facebook Connect konto (for at sikre at alle brugere var over 13 år) og kunne så deltage i jagten på Coins og således interagere med brandet. Når forbrugerne havde indsamlet minimum 10 Coins (1 Coin havde en værdi svarende til 1 krone), kunne de indløses til forskellige Coinoffers produkter i samtlige McDonald’s restauranter i Danmark.

Resultat

Coinoffers App’en blev den hurtigst downloadede kommercielle App i Danmark nogensinde. Kun få dage efter udgivelsen lå App’en nr. 1 på iTunes App Store og Android Market. Da kampagnen sluttede efter 26 dage, var resultatet 191.417 downloadede Apps – svarende til 3,5 % af den danske befolkning med en Smartphone penetration på under 50 % (2011). I kampagneperioden havde McDonald’s 475.000 uofficielle visninger på YouTube, 2 millioner visninger på Facebook og rundede desuden de magiske 100.000 Facebook fans. Kampagnen fik massiv presseomtale og var “talk of town” på de sociale medier.

Key learnings

Med Coinoffers App’en på mobilen lykkedes det for McDonald’s at skabe trafik til restauranterne. På trods af at McDonald’s udleverede gratis Coinoffers til gæsterne, blev der skabt et signifikant mersalg. Coinoffers casen fik målgruppen til at interagere med brandet og jagte Coins på mere eller mindre kreative måder samt sprede budskabet via sociale medier.

Har du en case?

Du kan smide dine egne inspirationkilder og cases i samlingen ved at blive contributor her til Networked Business Cases eller blot for at følge med i udviklingen.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


fem + 3 =

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>