Del 1: Tanker om at gøre Danmark til verdensmestre i sociale medier

Indlæg: Del 1 af 4

-Tanker om at gøre Danmark til Verdensmestre i Sociale Medier og Web 2.0

Executive Summary
En hurtig version får du i et videointerview med mig lavet af Børsen, der er samarbejdspartner på projekt. (..og hvis du er heldig, kan du ”få en krammer af den store sociale medie-gud” … (hvor end det kom fra …?)

Interviewer er TV journalist Stine Bjerre Herdel. Indslaget er optaget 30. juli 2010 og varer små 10 minutter.

Se i øvrigt andre indslag der dækker undersøgelsen og projektet, blandt andre:


  • Natasha Friis-Saxberg, Partner, Webcom
  • Morten Gade, Digital Chef, FDB
  • Andreas Johannesen, Partner, Klean
  • Rasmus Møller-Nielsen, Adm. Dir, Komfo

Følg indslagene her på bloggen: http://blog.socialsemantic.eu/projektomtale/ eller hos Borsentv.dk – hvor der over de næste måneder løbende udarbejdes nye indslag.

Here it goes …DEL I…

:

Om hvorfor der ligger så store muligheder i, at danske virksomheder og organisationer bliver rigtig gode til at anvende sociale medier og web 2.0 i det hele taget.

Som organisationer står vi konstant med den grundlæggende udfordring at skulle gøre tingene ”bedre og billigere” og ikke mindst står vi netop nu som samfund og land midt i en finanskrise, der blot gør vores grundlæggende udfordringer, ja – endnu mere udfordrende!

Målet er at navigere i og forhåbentlig komme igennem krisen på en god måde og i styrket tilstand om muligt – men hvordan gør vi bedst dette – og hvilke nogle værktøjer har vi til vores rådighed for at nå vores mål?

Det er her jeg mener, at de sociale medier og en forståelse for den dynamik, der ligger bag web 2.0, kan være én af de væsentlige værktøjer og parametre for at Denmark (gen)finder sin balance og definerer nye mål i forhold til den rolle vi som et lille land kan og helst skal spille i en åben global økonomi.

Hvis Danmark griber chancen og udnytter det hav af muligheder der ligger i at forstå og anvende sociale medier og helheden af Web 2.0, vil der være rigtig meget at vinde for dansk erhvervsliv og det danske samfund.

Lad mig prøve at forklare:

Brugt rigtigt, kan disse nye værktøjer og måder at tænke på tilføre virksomhederne anselig øget konkurrencekraft og medvirke til at udvikle og forløse en række af de udfordringer vi som organisationer og samfund står overfor i begyndelsen af det 21. århundrede. Og, uden på nogen måde at male ”fanden på væggen” i forhold til situationen vi står i nu – så lad mig alligevel pointere / repetere hvor nogle af disse samfundsøkonomiske udfordringer ligger status quo:

  1. Finanskrisen - Hvis du tror, at Danmark er ude af finanskrise-suppedasen, fordi ejendomsmæglerne siger, at nu går det stærkt igen – og skynd dig hen til os hvis du skal ”nå” at købe et af de huse vi har til salg” – og i øvrigt stadig har et godt job og de samme penge mellem hænderne som ”før krisen” – og ikke rigtig har opdaget finanskrisens klamme hånd– så lyt til nogle af de folk som overvåger verdensøkonomien med et noget bredere perspektiv end ejendomsmægleren nede i den lokale Home butik.

KILDER & INSPIRATION

Læs / lyt til DR P1 Orientering med Jesper Rangvid, Professor – Institut for Finansiering CBS (Cand. Polit, Ph.D.)

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2010/08/17/165119.htm

  1. Udvandring af kloge hoveder – Kandidater og phd.’er som mange mener, er dem hvis viden og ideer vi, i Danmark, skal leve af i fremtiden vælger i disse år, i stigende grad, at udvandre fra Danmark.

Kort fortalt forlader vores egne højtuddannede landet, samtidig med at vi ikke kan holde på de udlændinge, der kommer til Danmark for at blive uddannet.

KILDER & INSPIRATION

Udvandring af kandidater og ph.d.’er Hjemvendt efter 4 år Hjemvendt efter 8 år
1997: 1807
2002: 21782007: 2303
1997*: 55 procent 2000*: 40 procent2003*: 37 procent*Udvandringsår 1997*: 60 procent 1999*: 52 procent*Udvandringsår

Ministeriet for videnskab, teknologi, og udvikling. 11.06.2010

http://vtu.dk/nyheder/nyheder-udefra/2010/flere-kandidater-udvandrer-og-bliver-ude/

  1. Iværksætteri og innovation får dumpekarakter. Iværksætteriet er  stagneret i Danmark over de sidste 10 år. På trods af både positive tiltag på uddannelses-, offentlig funding og erhvervsudviklingssiden (samt mindre heldige tiltag som eksempelvis iværksætterskatter) – har den danske trang til iværksætteri ikke ændret sig betragteligt over de sidste 10 år. Og hvis vi kigger fremefter ser det ej heller ud til at vi her har rettet væsentligt op på den tendens.

KILDER & INSPIRATION

”Mindre end hver femte dansker forlader uddannelsen med lyst til at blive iværksætter. Det er et stort problem for den fremtidige velstand og velfærd. Ny iværksætterskat gør problemet større.

Danmark indtager dermed en bundplacering sammen med Litauen og Holland.”

Business.dk Af Claus Iversen – Mandag den 2. august 2010

http://www.business.dk/industri/danske-ivaerksaettere-under-pres

KILDER & INSPIRATION

Erhvervsbladet. Danske iværksættere på umulig mission, Torsdag den 6. maj 2010, 06:00

http://www.erhvervsbladet.dk/ivaerksaetteri/danske-ivaerksaettere-paa-umulig-mission

”Det bliver mere end svært. Professor Thomas Schøtt fra Syddansk Universitetscenter, der har hovedansvaret for de såkaldte Gem-rapporter, som måler iværksætteraktiviteten i de udviklede er lande, er pessimist:

Det bliver simpelthen ikke muligt at nå regeringens målsætning. Faldet i iværksætterraten i Danmark er kraftigere end i de fleste andre udviklede lande. Det overvinder vi ikke sådan lige, siger han.”

  1. Produktivitet og vækst – målinger i udvikling af status quo – Regeringens mål ”er at gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige samfund i 2015. Det skal blandt andet ske gennem en markant styrkelse af uddannelsesindsatsen, indsatsen til fremme af innovation og iværksætteri samt gennem øget konkurrence.”

KILDER & INSPIRATION

Mod nye mål Danmark 2015: Ministeriet for videnskab, teknologi, og udvikling http://www.fm.dk/Publikationer/2007/Mod%20nye%20maal%20Danmark%202015/~/media/Files/Publikationer/2008/Download/mod_nye_maal_danmark_2015.ashx

Men – hvilken vej blæser vinden?

Fra 2000 til 2008 voksede produktiviteten i de rige OECD lande i gennemsnit næsten fem gange så meget som i Danmark. Vi har i dag ikke bare mindre vækst end de Asiatiske lande (dem der går rundt med rishatte og lever af at lime sålerne på vores Eccosko – Yeah right – you wish!) men også mindre vækst end de andre europæiske lande vi tidligere har udkonkurreret.

KILDER & INSPIRATION

”Danmark er røget ind på et økonomisk slæbespor, hvor velstanden fremover vil vokse betydeligt langsommere end andre steder.

Det betyder, at stribevis af andre lande over de kommende år overhaler os i velstand. Samtidig vil regeringens planer om, at Danmark i 2020 skal være blandt verdens ti rigeste lande, mere og mere komme til at ligne en helt urealistisk drøm.”

Business.dk OECD: Danmark vil køre i økonomisk slæbespor i årevis, Torsdag den 27. maj 2010, 05:01

http://www.business.dk/oekonomi/oecd-danmark-vil-koere-i-oekonomisk-slaebespor-i-aarevis

Læs evt. også artikel fra KL d. 16.02.10 af Peter G.H. Madsen – Danmarks produktivitet er gået i koma http://www.kl.dk/Dokumenter/Artikler/SKD1/2010/02/momentum2010-2-4/ Artiklen kommer med en række bud på årsagen til den situation Danmark nu befinder sig i.

  1. Kina faktoren - Tager man en tur til Kina, vil man givetvis hurtigt finde sig enig og bekymret sammen med Alexander Schultz, chef for 16 ansatte i handelsafdelingen på den danske Ambassade i Beijing.

Han vurderer (refereret fra Artiklen Ned fra toppen af Poul Pilgaard Johansen bragt i Weekendavisen uge 29 2010) at ”de fleste danskere derude (red, Kina), som beskæftiger sig med det spørgsmål, er bekymrede for, om det danske samfund vil blive ved med at være konkurrencedygtigt”.

Jeg har selv været i Kina (2009) og arbejdet sammen med danske og kinesiske konsulenter på både det danske handelskonsulat i Shanghai og på den danske ambassade i Beijing.

Kina er langt mere end skosåle-pålimnings-fabrikker.  Det er roterende restauranter på toppen af bygninger, Lamborghinier på gaden og studerende der taler engelsk – alle med mobiltelefoner! Og jo, der er også rismarker, rishatte og rickshaws i store dele af kina – men denne fordeling af mange hundrede millioner veluddannede kineserne og mange hundrede kinesere der stadig er godt tilfredse med få Yuan i timen – er i virkeligheden en meget kompetent cocktail af viden og arbejdskraft der (skulle de vælge det) kan gøre Kina selvforsynende med både innovative ideer og produktionsresurser de næste 30 år!

Ingen dommedagsprofeti tak!

Lad mig efter ovenstående svada baseret på lidt almen avislæsning og Google research skynde mig at bemærke følgende:

  • Dette er ikke et politisk indlæg, der har til formål at pege fingre af den ene eller den anden politiske fløj. Alt i alt tror jeg at det er lidt hip som hap om den ene eller anden regering havde stået ved roret i indeværende regeringsperiode – i forhold til status quo som refereret ovenstående.
  • Jeg ønsker på ingen måde at spille mig selv ind som samfundsøkonom-guru – (uden at tro at ovenstående skulle have givet det indtryk).
  • Jeg er ikke dommedagsprædikant. Tværtimod ser jeg en masse helt unikke muligheder for danske virksomheder i situationen, som den ser ud nu – og det er i denne konstruktive og positive ånd min opsummering af status quo skal forstås.

”I’m merely trying to connect the dots!”

Min pointe er altså at alle sådan set er enige om, at ovenstående er nogle af de helt centrale udfordringer Danmark står overfor at skulle finde løsninger på for at vi kan bibeholde vores høje placering blandt velfærdsnationer.

Det drejer sig om at udvikle forudsætningerne og rammerne for at dansk erhvervsliv kan agere konkurrencedygtigt på det (internet-connectede) globale informationssamfunds marked. Vi skal udvikle og holde på de kloge hoveder og ikke mindst understøtte den innovation og det iværtsætteri der kan omsætte viden og ideer til vækst og nye virksomheder der skal finansiere Danmark som velfærds nation.

KILDER & INSPIRATION

Se evt. statsministeriet egen udgivelse april 2010 – Vækst i en åben Verden – tiltrækning af arbejdskraft, investeringer og samhandel. http://www.statsministeriet.dk/index/dokumenter.asp/multimedia/Debatopl_g_-__benhed.pdf

Det er med dette fælles udgangspunkt, i forståelsen for hvad vores udfordringer er, at jeg gerne vil gøre opmærksom på nogle nye positive værktøjer, kan være med til at gøre en helt central forskel i forhold til at møde disse udfordringer – og bringe os i den rigtige retning.

Det er vigtigt, at vi bliver gode til sociale medier (Web 2.0), fordi vi som land og økonomi ved at udnytte denne kiste af nye værktøjer kan være bedre rustet til at overkomme nogle af de samfundsøkonomiske udfordringer vi står overfor netop nu. Og, ikke mindst mener jeg at vore forudsætninger, netop i Danmark er helt unikke for at drage fordele af netop de værktøjer der kommer i denne ”web 2.0 – sociale medier pakke”. (mere om det i DEL II).

Internettet version 2.0 er klar til at levere varen

De sociale medier repræsenterer i sig selv en manifestation af internettets modenhed – web 2.0. En ny verdens-infrastruktur som sætter nye standarder og spilleregler for hvordan ”alting” foregår.

The Internet will change everything” har været et mantra for internettets komme, siden det begyndte at blive hver-mands-eje for mindre end 10 år siden. Pointen er, at nu begynder der altså at ske noget helt konkret, som vi kan bruge til noget!

KILDER & INSPIRATION

  • Clay Shirky: How Social Media Can Make History

http://www.ted.com/talks/lang/eng/clay_shirky_how_cellphones_twitter_facebook_can_make_history.html

En kendt teori omkring teknologi og teknologiens evne til at gøre en reel forskel er udarbejdet af Gartner (www.gartner.com) og kaldes Gartner Hype Cycle.

Hvad mange vil medgive (er jeg sikker på) har internettet blot netop bevæget sig ind i sin ”Slope of enlightenment” – jf. Gartners Hype Cycle http://en.wikipedia.org/wiki/Hype_cycle. Det er altså ifølge denne model først nu, at de store muligheder for at få noget ud af teknologien (internettet 2.0) præsenterer sig selv.

GARTNER HYPECYKEL MODEL http://en.wikipedia.org/wiki/Hype_cycle

I de kommende år vil anvendelsen af sociale medier og web 2.0 -muligheder være et helt almindeligt krav til de fleste organisationer.

Det spændende i status quo er den unikke mulighed vi som et lille land har for at komme godt fra start med noget der af mange defineres som én af de største forudsætninger for et evolutionsmæssigt skifte i nyere tid (indenfor de sidste 1-200 år).

KILDER & INSPIRATION

Som inspiration til at forstå sammenhængen mellem dette evolutionsmæssige tipping-point – læs forfattere, tænkere og researchers som:

Sociale medier er andet og mere end et hype – der er noget vigtigt i gære.

Værktøjer som Facebook, indtjeningen hos Google, og fænomener som Skype – er blot eksempler på virksomheder, der udnytter og medvirker til at etablere denne nye verdens infrastruktur.

Selvom disse firmaer yder en helt anden type produkt end i ”de gode gamle virksomheder”, er det centrale i disse forretningsfænomener i virkeligheden, at de i vid udstrækning forstår at udnytte denne nyudviklede og modnende verdens-infrastruktur.

Det er høj grad denne nye infrastruktur, der påvirker og skaber et udbud af nye ressourcer og nye muligheder. Disse nye muligheder og ressourcer er tilgængelige for mere eller mindre alle typer af organisationer – og ikke kun .com survivers –med underlige og nogle gange usynlige forretnings- og indtjeningsmodeller.

Noget af det helt revolutionerende er faktisk er værktøjerne er tilgængelige for mening mand, for det meste gratis og formentlig bedre håndteret af din 14 årige datter end af din chef med ansvar for din arbejdsplads’ 200. Mio kroner årlige omsætning.

Organisationer, der forstår dynamikken i de sociale medier (og hele det fundament hvorpå sociale medier bygger – web 2.0) har adgang til rigtig mange nye værktøjer, der kan styrke organisationens konkurrencekraft.

Og, det drejer sig ikke blot om øget udbud af værktøjer til afsætning men om nye værktøjer som understøtter og kan udvikle langt de fleste centrale forretningsprocesser i en moderne organisation.

Helt konkret kan nedenstående forretningsprocessor alle hente en lang række nye understøttende værktøjer i den sociale medie værktøjs-skattekiste.

1. PR og kommunikation
2. Salg- og marketing
3. IT og webteam
4. Direktion og ledelse
5. Produktudvikling R&D / innovation
6. Personale og HR
7. Service og support

Sociale Media & Business proces impact diagram, SocialSemantic.eu

(Jeg ved, at det er lidt let sluppet blot at nævne disse 7 centrale forretningsprocesområder – uden at bakke det op med eksempler. Så lad mig med det samme forpligtige mig til at lave opfølgende og uddybende indlæg om netop konkrete eksempler på ovenstående – faktisk er det det der er hele omdrejningspunktet omkring det arbejde der er i fokus  hos SocialSemantic.eu)

Opsamling og konklusion på Del I

Så for at afslutte ved begyndelsen – og svare kort og præcist på mit indledende spørgsmål.

Der ligger så store muligheder i, at danske virksomheder og organisationer bliver rigtig gode til at anvende sociale medier og web 2.0 i fordi:

  • udnyttelse af sociale medier og hele web 2.0 infrastrukturen kan være med til at styrke konkurrenceevnen og få os til at navigere bedre gennem finanskrisen og finde en fordelagtig plads i den globale verdensøkonomi
  • sociale medier repræsenterer en skattekiste af værktøjer som kan hjælpe virksomheder med at forbedre deres konkurrencekræft.
  • Sociale medier og fundamentet bag web 2.0 udbyder en lang række værktøjer – ikke bare til brug i salg og marketing afdelingen – men til at styrke hele organisationen, på tværs af afdelinger.
  • Det er netop i denne tid hvor vi har en unik mulighed for at kommer særlig godt fra start at det kan vise sig at være specielt fordelagtig for vores organisationer og Danmark som samfund skulle vi beslutte at ville udnytte mulighederne i at forstå og anvende sociale medier og den grundlæggende dynamik i web 2.0.

(I indlæg II får du i første omgang mit bud på, hvorfor jeg reelt set tror, at Danmark og dansk erhvervsliv har nogle helt unikke forudsætninger for at indtage en plads blandt de absolut bedste i verden til at anvende disse nye værktøjer. Læs videre her

Du kender sikkert ordsproget:

”Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn og andre bygger vindmøller”

…men vidste du også, at ordsproget er fra Kina ?

Dette indlæg blev udgivet i Introduktion og projektet og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


4 + = seks

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>