Fortæl os dine tanker når du går på opdagelse i udvalgte tal og grafer – og vi bringer dig et publikum der vil lytte!

Som sidste år er udgivelsen udarbejdet som en faktuel platform hvorfra man kan tillægge sine egne fortolkninger, rådgive og i det hele taget navigere ift. de mange nye muligheder. I sidste ende er det i det øjeblik data sættes i kontekst – bliver fortolket, perspektiveret og forklaret at værdien opstår – og det er det vi håber, du har lyst til at være med til at få til at ske.

I forlængelse af samarbejdet med Dansk Erhverv, Børsen og CBS samt de mange stærke partnere i netværket omkring projektet, forventer vi i år at læserskaren omkring FACTBOOK’en og øvrige udgivelser runder 10.000 mennesker. Det er derfor en helt unik mulighed for at løfte dine tanker og fortolkninger omkring data fra undersøgelsen ud til en masse læsere.

1. Du vælger naturligvis selv hvilket område, du vil fokusere på – vi synes dog, at det ville være sjovt hvis du tog et eller flere af emnerne i skemaet (som du finder herunder), for vi er ekstra spændte på at høre kloge ord om disse.

2. Du udarbejder eksempelvis et blogindlæg, video eller lignende hvor dine betragtninger og fortolkninger omkring indholdet kommer til udtryk.

Det ligger dig frit for at udgive indholdet på dine egne platforme når du er færdig.

(Naturligvis med reference til www.SocialSemantic.eu projektet og ikke mindst med reference til muligheden for download af hele rapporten på www.socialsemantic.eu/factbook2012)

3. Du fremsender indholdet til os som vi formidler og udgiver i SocialSemantic.eu netværket og på projektets platforme.

(Naturligvis med reference til dig og dit websted)

Bemærk: Vi vil ikke fungere som redaktion eller yde censur på indholdet – men forbeholder os dog retten til at være kritiske omkring værdiskabelsen tilvejebragt i det producerede inden vi udgiver i netværket. Eksempelvis er det helt centralt at fokus i det producerede ligger på fortolkning og anbefalinger og at det er herigennem reklameværdien helt naturligt opstår. Med andre ord – Indlæg der blot er ”Det ser spændende ud – ring til os fordi vi er de bedste” bliver ikke udgivet af os.

”TILMELDING” FOREGÅR SÅLEDES:

Du skriver dig ind i skemaet (med op til 3 områder), og sender skemaet til os via Contact@socialsemantic.eu.

Bemærk info markeret med gult skal med ifm. dine valg.

Skriv desuden “FORTOLKNINGER” i emnefeltet.

Skemaet finder du her.

Dette indlæg blev udgivet i Eksperter, FACTBOOK 2012, Networked Business FACTBOOK 2012 og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


− en = 1

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>