Den sociale virksomhed er åben og forholder sig til interne og eksterne input

I sociale virksomheder og organisationer skaber medarbejdere, kunder, leverandører og andre interessenter naturligt værdi i stort set alt deres arbejde. De sociale netværk er født ude i skyen. Det giver os en hel ny måde at drive forretning på, hvor vi skal tænke og organisere os socialt.

I den socialt baserede virksomhed oplever kunderne en involverende og engagerende virksomhed. Og som belønning opnår virksomheden loyale kunder, som tilmed kan deltage i udviklingen og markedsføringen af virksomhedens produkter. Forestil dig mulighederne i, at din virksomhed nu kan række ud og trække på talentet, kreativiteten, erfaringen og passionen blandt alle de relationer, som virksomheden har. Det gælder medarbejdere, kunder, potentielle kunder, leverandører, partnere og andre eksterne stakeholders. Menuen sammensættes i dag af viden, anmeldelser, idéer, begivenheder og billeder som spredes hurtigt gennem sociale netværk fx mikroblogging som Twitter mv.

“Forestil dig mulighederne i, at din virksomhed nu kan række ud og trække på talentet, kreativiteten, erfaringen og passionen blandt alle de relationer,som virksomheden har.”

Flere kokke forbedrer maden
Strategisk adgang til og brug af sociale input skaber værdi gennem en øget forståelse af kunderne. I dag har stort set alle medarbejdere behov for adgang til forretningskritiske data. Hvis en kunde tjekker ud af webshoppen med en tom kurv, men tidligere har haft varer i kurven, kender virksomheden kundens interesser. Desuden er kunders positive og negative feedback til egne og konkurrenters produkter og services frit tilgængelig for virksomheder. Med et socialt CRM-værktøj med aktivitet-feeds kan virksomhedens medarbejdere bedre agere ud fra kundernes behov, samarbejde og skabe værdi i kunderelationen.

Virksomheden får godt nok flere input men kan samtidig ramme mere præcist, fremme beslutningsprocesser, øge effektiviteten i samarbejdet på tværs af teams og høste værdifuld viden. Der er derfor mange kokke om resultatet.

Ledelsen som chefkok
Udfordringen for ledelsen er styringen og håndteringen af den store, konstant voksende mængde af input fra interne og eksterne sociale netværk. Hvis virksomheden skal gøre strategisk brug af sociale netværk, bør ledelsen derfor tænke i sociale CRMværktøjer.
Ledelsen skal lede socialt og turde give slip men samtidig hjælpe med at sortere i al den information, der skabes internt og eksternt, gennem gode it-værktøjer. De sociale netværks teknologier udgør nemlig en risiko for, at fortrolig information slipper ud. Men ved at anvende de sociale informationer også i andre forretningssystemer som fx Office365 og SharePoint, får virksomhederne en strategisk tilgang – uden at kompromittere sikkerheden. Samtidig er det vigtigt, at medarbejderne får integreret de sociale aktiviteter og redskaber i deres arbejdsrutiner, så det ikke føles som ekstra arbejde.

En ny, åben kultur etableres dog ikke på en uge – men hvis man ikke starter, kommer den aldrig!

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


4 × = tyve

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>