Del 2: Tanker om at gøre Danmark til verdensmestre i sociale medier

Indlæg: Del 2 af 4
– Tanker om at gøre Danmark til Verdensmestre i Sociale Medier og Web 2.0

Om hvorfor danske virksomheder har helt unikke forudsætninger for at blive blandt de bedste i verden til at anvende sociale medier.

Dette blogindlæg er en serie på 5 indlæg om, hvorfor vi i Danmark – som jeg ser det – har gode muligheder for at blive verdensmestre i sociale medier og ikke mindst – hvorfor det er et mål der er værd at stræbe efter.

I første blogindlæg har jeg prøvet at give dig facts, der underbygger, at vi som nation har brug for nogle nye værktøjer til at imødegå de samfundsøkonomiske udfordringer, vi står overfor lige nu.

Mit indledende budskab var, at

  • udnyttelse af sociale medier og hele web 2.0 infrastrukturen kan være med til at styrke konkurrenceevnen og få os til at navigere bedre gennem finanskrisen og finde en fordelagtig plads i den globale verdensøkonomi
  • sociale medier repræsenterer en skattekiste af værktøjer som kan hjælpe virksomheder med at forbedre deres konkurrencekræft.
  • sociale medier og fundamentet bag web 2.0 udbyder en lang række værktøjer – ikke bare til brug i salg og marketing afdelingen – men til at styrke hele organisationen, på tværs af afdelinger.
  • Det er netop i denne tid hvor vi har en unik mulighed for at kommer særlig godt fra start at det kan vise sig at være specielt fordelagtig for vores organisationer og Danmark  hvis vi udnytter mulighederne i at forstå og anvende sociale medier og den grundlæggende dynamik i web 2.0

Derfor har vi i SocialSemantic sat overliggeren højt med visionen: VI SKAL BLIVE VERDENSMESTRE I SOCIALE MEDIER!

Here it goes …DEL II:

Jeg ved det. Verdensmestre i sociale medier – Det lyder som en forsimplet overskrift.

Men pointen er at, hvis ikke der for eksempel var et mesterskab i fodbold, var der heller ikke så mange der trænede så hårdt for at dygtiggøre sig. På samme måde med vores evne til at arbejde med sociale medier i organisationerne.

At sigte højt hjælper folk med at nå et attraktivt mål – og når vi siger vi vil være verdensmestre, bliver vi også tvunget til at karakterisere, hvad det vil sige at være verdensmestre, til at finde de elementer, som gør at vi kan måle konkret på resultaterne og herved måle og motivere vores fremskridt – eller mangel på samme.

Mit udgangspunkt er udsagn og undersøgelser fra eksperter, som viser at vi står i et afgørende ’tipping point’ på det globale marked.

For at tage lidt store ord i munden: Vi er måske ved et skelsættende tidspunkt i verdenshistorien, hvor teknologien for alvor igen rykker rundt på hvordan vi organiserer os på, opbygger virksomheder og sælger produkter. (Se Kilder og Inspiration fra DEL I)

Og hvis der virkelig er noget stort i de gader vi går ned ad lige nu, hvad er så udgangspunktet for, at Danmark går den rigtige vej?

Og hvad er vores forudsætninger for at gøre det?

Del II i dette blogserie  handler om, hvorfor jeg mener, at netop forudsætningerne i Europa – med særligt fokus på Danmark – er særligt stærke for at tage disse nye redskaber i brug.

Danmarks unikke situation kan identificeres ved at kigge på tværs af en række parametre som tilsammen udgør en nødvendig kapacitet for at forstå og arbejde i forlængelse af  den dynamik, der ligger til grund for de sociale medier og web 2.0 i det hele taget.

Her er nogle eksempler på disse samfundsmæssige kvaliteter jeg mener vi besidder i en unik grad i Danmark.

Områderne dækker:

 

  1. konkurrenceevne
  2. uddannelsesniveau,
  3. arbejdsmarkedsstruktur og samfundsøkonomisk organisering
  4. adaption til kommunikationsteknologi & internetadgang
  5. historie og kultur (den kedelige, men her bliver det faktisk rigtig vigtigt og spændende)

Lad mig prøve at forklare:

1. Konkurrenceevne

 I rapporten ”Global Competitivness 2009-2010” fra World Economic Forum er vi faldet fra at være det tredje – til at være det femte mest konkurrencedygtige land i verden. Til trods for faldet er dette jo i sig selv et ganske udmærket udgangspunkt – ikke mindst holdt oppe imod de lande, som vi benchmarker bedre end i vurderingen.

KILDER & INSPIRATION

World Economic Forum: The Global competiveness Report 2009-2010

http://www.weforum.org/en/initiatives/gcp/Global%20Competitiveness%20Report/index.htm

Prøv engang at grave lidt ned i rapporten og få et overblik over de vurderingskriterier – The 12 pillars of competitiveness – der er grundlaget for den samlede vurdering. Det er alligevel en lang række meget grundlæggende parametre der alle – som tandhjul i en maskine – fungerer i en sammenhæng og derved en indikator for at Danmark har de rigtige forudsætninger for at tilvejebringe kvalitet og skabe værdi på en lang række områder – vi har med andre ord en hel del at tilbyde.

2. Uddannelsesniveau

 Vi er – stadig – godt uddannet. Det kan godt være at vi brokker os over at være faldet ned i rækkerne på en række områder i de seneste år men i det samlede felt ligger Danmark stadig ganske udmærket. Helt sikkert et sted hvor vi skal være glade for vores placering men opmærksomme på udviklingen.

-        Som nævnt i den tidligere Del I er der en kedelig tendens til at vi i disse år mister flere kloge hoveder end vi tiltrækker – hvilket også er nogle tydelige tendenser hvis man kigger rundt i de forskellige evalueringskriterier.  

 

KILDER & INSPIRATION

Se evt. de nyeste tal fra OECD.  

OECD education at a glance Powerpoint præsentation fra 2010 rapporten her: http://www.slideshare.net/OECDPISA/oecd-education-at-a-glance  

2009 RAPPORT HER http://www.oecd.org/dataoecd/41/25/43636332.pdf

Universitets- og Bygningsstyrelsens – Årsrapport 2009

http://www.ubst.dk/publikationer/arsrapport-2009-1/Arsrapport%202009.pdf

3. Arbejdsmarkedsstruktur og samfundsøkonomisk organisering

I John L. Campells (http://www.dartmouth.edu/~socy/faculty/campbell.html)  essay DANSK INSTITUTIONEL KONKURRENCEEVNE I DEN GLOBALE ØKONOMI fremføres ”det synspunkt, at Danmarks succes i betydelig grad bygger på vores institutionelle konkurrenceevne, hvorved menes evnen til at opnå økonomisk fremgang som følge af de politiske, økonomiske og kulturelle institutioner”. (Bemærk at essayet er fra 2005: den absolut ældste reference i dette blog indlæg!) – og er helt sikkert ligeledes udtryk for en række politiske holdninger som kan udfordres hvis man er af anden politisk overbevisning en John L. Campell. Men uafhængigt af artiklens politiske standpunkt fremføres en række facts omkring den fleksibilitet som dansk erhvervsliv nyder godt af i relation til skabelse af en fleksibilitet (også kaldet flexicurity-model)  – som er en del af den omstillingsfleksibilitet der stilles krav til for at gøre sig – og ikke mindst gøre sig godt på det globale marked.

KILDER & INSPIRATION:

Globalisering.dk

http://www.globalisering.dk/multimedia/Institutionel_konkurrenceevne.pdf

 

4. Kommunikationsteknologi og internetadgang

 I statistikken over landenes evne til at udnytte kommunikationsteknologi (The Global Information Report 2009-2010) har vi i tre år ligget på en 1. plads – nu ligger vi på en 3. plads, så vores udgangspunkt er stadig helt i top. Og, lad os lige dvæle lidt ved den placering – i bund og grund er dette jo helt isoleret set en indikator for at vi i Danmark har fingeren på pulsen – og er et helt unikt land i relation til at forstå og heraf ikke mindst anvende disse værktøjer!

 

KILDER & INSPIRATION

 

World Economic Forum: The Global Information Technology Report 2009-2010

http://www.weforum.org/en/initiatives/gcp/Global%20Information%20Technology%20Report/index.htm

Én af parametrene i ovenstående refererede undersøgelse er naturligvis elementer  som vores adaption af internettet og adgangen til dette. Hvad det angår ligger Danmark som det 5. mest internetopkoblede land i Europa, som har dobbelt så stor internetpenetration som resten af verden. Så vi er i toppen af toppen.

KILDER & INSPIRATION

Internetworldstats.com: Internet Users in Europe, June 2010

http://www.internetworldstats.com/stats4.htm#europe

Og så er der selvfølgelig Facebook, hvor vi ligger som nr. 1 på listen over antallet af brugere i procentdel af befolkningen (34% 2009) der anvender Facebook

KILDER & INSPIRATION:

Berlingske Tidende: Danmark nummer et på Facebook

http://www.berlingske.dk/danmark/danmark-nummer-et-paa-facebook

(Bemærk i øvrigt Michael Lemberg’s kommentar, i artiklen.  Han har bemærket Danmarks nye førsteplads i antallet af medlemmer og skriver på faceblogger.dk:

»Jeg gætter på, at danskernes store opbakning til Facebook skyldes, at vi også er verdens mest tillidsfulde folk. Det passer godt til den åbne og sociale mentalitet, vi møder på Facebook, og betyder at vores færden på Facebook kræver meget lille tilvænning, før vi får noget ud af det.« -Noget der relaterer meget godt til nedenstående punkt omkring Historie og kultur)

5. Historie og kultur

Det her handler både om Grundtvig, porno, kvinder og magt  …så hæng på!

Vi har en stærk historisk tradition for demokrati og frihedsånd og var blandt nogle af de første til at give kvinderne fuld valgret og frigive pornoen – det sidste er måske ikke det mest oplagte eksempel men understreger alligevel at hele platformen for samfundsudviklingen – har været frisind og åbenhed.

Konceptet om at gøre ting sammen er grundlæggende i vores samfund.  Det har med baggrund i Grundtvigs tanker sat fodaftryk i vores foreningsliv, forsamlingshuse og andelsforeninger.

En sammenligning af landenes kultur viser, at vi er markant anderledes end alle andre!

En utrolig spændende tilgang til at vurdere vores muligheder for at tage disse nye sociale medieværktøjer til os og anvende dem optimalt er at tage et kulturelt-analytisk udgangspunkt i Den hollandske og internationalt anerkendte kultur forsker Geert Hofstede (http://www.geerthofstede.nl/geert.aspx) giver i sit kultur-indeks en mulighed for at sammenligne landes kulturer på tværs af en række kulturelle karakteristika.

Dette bliver bemærkelsesværdig i relation til Danmark og vurderingen af vores evne til at adaptere til dynamikken i de sociale medier platforme, fordi vi på denne måde kan vurdere om vores kulturelle karakteristika er i god harmoni med denne dynamik. . Vurderingen heraf er efter min mening slående og meget unik.

VI SKILLER OS SIMPELTHEN MARKANT UD I FORHOLD TIL ANDRE LANDE DER ER MED I INDEKSET

I forhold til andre lande i verden (Indekset afdækker 64 forskellige lande) er alle vores kulturelle karakteristika uden undtagelse et relativt perfekt match til den dynamik, der ligger bag de sociale medier og Web 2.0.

Her vil jeg referere tilbage til ovenstående reference til Michael Lemberg’s kommentar omkring hvorfor der er at vi eksempelvis ligger nr. 1 i verden omkring anvendelse af facebook. Med begrundelsen af at vi i Danmark er verdens mest tillidsfulde folk.

KILDER & INSPIRATION:

UgebrevetA4: Vi er verdens mest tillidsfulde folk

http://www.ugebreveta4.dk/2007/32/Baggrundoganalyse/ViErVerdensMestTillidsfuldeFolk.aspx

Men altså lad os prøve at kigge på de konkrete parametre i Hofstedes kulturanalyse / Index

Bemærk indekset er bygget op således at tallene er point givet imellem 2 poler. Det vil sige at tallet udelukkende indikerer om en kultur befinder sig i den ene eller anden ende af disse to poler – og er ikke i sig selv en placeringsmåling i forhold til de andre lande. Se evt. mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Geert_Hofstede

  PDI UAI MAS IDV
BEMÆRK Lille Tal = Kultur præget af lille magtdistance Lille Tal = Kultur præget af lille grad af behov for at undgå usikkerhed Lille tal = Kultur præget af feminine værdier Lille tal = Kultur præget af et stort fokus på gruppen og det kollektive
Danmark 18 23 16 74
USA 40 46 62 91
Australien 36 51 61 90
England 35 35 66 89
Tyskland 35 65 66 67
KINA 80 40 66 20
Frankrig 68 86 43 71
Sydafrika 49 49 63 65
Brasilien 69 76 49 38

KILDER & INSPIRATION:

http://www.geert-hofstede.com/

http://en.wikipedia.org/wiki/Geert_Hofstede

http://www.clearlycultural.com/geert-hofstede-cultural-dimensions/

Forklaring af Kultur indeks indikatorerne med efterfølgende argumenter for, hvorfor disse karakteristika er et rigtig godt match til den dynamik som de n sociale medier og web 2.0 fungerer efter:PDI – Power Distance Index (3 laveste rangering) som viser i hvor høj grad vi accepterer at magt er ulige fordelt, og det gør vi ikke ret meget i Danmark! Vores rating her er 18 point hvilket giver os en af de de laveste placeringer globalt set.

I UAI - Uncertainty Avoidance Index (3 laveste rangering), som står for vores behov for at undgå usikkerhed, er tallet også blandt de laveste. Vi er med andre ord mindre bange for at skulle håndtere usikkerheder og forandringer end borgere i de fleste af verdens lande.

I MAS - Masculinity Index (4 laveste rangering), som afspejler i hvor høj grad landet er domineret af maskuline værdier, ligger vi også lavt. Vi er altså et land der udpræget bygger på feminine værdier – i modsætning til mange andre lande i verden der bygger på maskuline værdier.

I IDV - Individuality Index (8 højest rangering) vi ligger relativt højt i denne kategori – en placering som en nation, der har et samfund præget fokus på individet og med relativt mindre fokus på gruppen og det kollektive.

Og hvad har alt det her så med sociale medier at gøre? Efter min mening en hel masse!

Vores kulturelle baggrund giver os et fundamentalt forspring i forhold til de fleste andre lande – der skal udnytte og anvende sociale medier – både som private brugere og organisationer med et kommercielt formål og fokus .

Det drejer sig helt banalt om at vi grundlæggende er mentalt rigtig godt tunet til at se ideen med og ikke mindst forstå og føle os hjemme i dynamikken, der ligger bag de sociale medier.

Vi tænker selvstændigt – (The Power Distance Index )

I kraft af vores manglende autoritetstro og virksomhedskultur er vi godt rustet til den ’empowerment’ eller frisættelse af medarbejderne, som de nye værktøjer kræver for at vi som organisationer får den største værdi ud af dem (læs evt. Forresters nyeste bog: Empowered http://www.forrester.com/empowered/index.html der netop handler om dette fænomen).

Vores organisationer er baseret på en flad struktur med uddelegering af ansvar, og derfor kan vi hurtigere end så mange andre lande, med en hang til store hierarkiske pyramider og mere kæft trit og retning mentalitet i organisationskulturen, drage fordel af nye værktøjer. De stiller højere krav til at medarbejderne agerer bemyndiget, når de er i dialog med kunderne og agere i I lande som USA og Mexico – for bare at tage et par eksempler – har du slet ikke den der med ’hey-du-skal-ikke-fortælle -mig-hvad-jeg-skal gøre – jeg skal nok tage ansvar selv!’ mentalitet – som vi har i Danmark.

Vores indstilling fungerer bedre – for når kunderne via Facebook eller en blog pludselig brokker sig over dårlig service eller kommer med gode og konstruktive forslag til næste version af produktet, kræver det, at medarbejderne i virksomheden har mandat og kan træffe beslutninger og kommer med udmeldinger i situationen.

Sker denne bemyndigede og servicemindede dialog ikke prompte i de sociale medier – så er konkurrentens produkter, anbefalet af de nærmeste venner, kun et enkelt klik væk!

Vi tør gøre noget nyt og er ikke bange for usikkerhed og for at møde forandringer – (Uncertainty Avoidance Index)

Vores åbenhed overfor forandringer spiller i den grad sammen med det, som er mantraet i sociale medier: Slip kontrollen!

Hvis man laver en kampagne og forbrugerne vupti tager den et helt andet sted hen vil du så sige ’næ næ ’ – eller vil du skabe noget positivt og agere på det, der sker?

Vi kan bedre håndtere situationen fordi vi ikke siger, f… det der har jeg ikke læst noget om i en bog. Vi tænker ned i maven og siger: Hvad sker der her? Og hvordan handler jeg på det?

Prøv engang at kigge forbi den frie læreskole, der samler tankerne fra Grundtvig og Kold op i 8 punkter her: http://www.dlf-ollerup.dk/page335.aspx – Det er et tankesæt der taler om – fællesskab, ligeværdighed, og det levende ord – alle elementer der er gennemgribende i de netværk, i de forbindelser mellem mennesker der i tusindvis skabes hver eneste dag via Internettet – og som i disse år har fået en massiv acceleration gennem de sociale medier / socialt software.

Og nyd et eksempel fra den virkelige sociale medie verden: Én af årets mest omtalte virale sociale medie kampagne med Old Spice spokesman Isaiah Mustafa er et godt eksempel på dette. Da omtalen eksploderede i henrykkelse over den virale kampagne grep Old Spice teamet om omtalen mens den var varm – og begyndte at lade reklame figuren svare på spørgsmål med alt fra gode råd til Obama og gennemførte sågar et frieri for ”åben YouTube”. Se en række af filmene her: http://www.huffingtonpost.com/2010/07/13/old-spice-guy-makes-hilar_n_644608.html#s113824

Danmark – overordnet set et land præget af Kvindelige værdier – (Masculinity Index)

Danmark er et land med en udpræget grad af kvindelige værdier. Her er en historie om den lille forskel:

Manden og kvinden er ude at køre. Manden vil ikke spørge om vej. Det vil kvinden godt. I det maskuline ligger der: Jeg spørger sgu’ ikke om noget jeg ved i forvejen. Kvinder har derimod mindre imod at udstille sig selv, at søge hjælp hos andre og spørge om vej – bare for at være sikker – for hvorfor dog køre rundt i længere tid end nødvendigt – når der nu går én på gaden, lige der, som man kan spørge om vej?

Jo mere et samfund (og en organisation) er præget af den holdning – altså at være åben, stille spørgsmål og publicere sine meninger og bemærkninger i offentlighed (og dette er altså en karakteristik i den danske kultur baseret på kvindelige værdier – i forhold til de fleste andre lande ifølge Geert Hofstede) – jo bedre spiller det sammen med de sociale platforme på nettet der jo kræver denne adfærd før en kontakt kan etableres, et netværk dannes, eller et nyt venskab kan skabes.

Individualister i et netværkssamfund – (Individuality Index)

Gir det mening, at vi som et land med høj score som udprægede individualister – er gode til det der med grupper og netværk – er vi ikke os selv nærmest?

Ja det gør, faktisk internettet og måden relationer i eksempelvis sociale medier dannes på i udpræget grad noget der passer med dette kulturtræk.

Manuel Castells, http://en.wikipedia.org/wiki/Manuel_Castells spansk sociolog associeret med informations samfundet og forskning i kommunikations og netværks teori har skrevet hvad der må betegnes som én af de mere videnskabeligt dokumenterede værker på området omkring informationssamfundet. Hans tre værker i serien The Information Age: Economy, Society and Culture er I tre bind er anerkendt som lidt af en bibel på området.

  • The Rise of the Network Society (The Information Age: Economy, Society and Culture, Volume 1) (Vol 1)
  • The Power of Identity: The Information Age: Economy, Society, and Culture Volume II (Information Age Series)
  • End of Millennium (The Information Age: Economy, Society and Culture, Volume III) (Vol 3)

Ifølge Castells er der tale om at nettets dynamik netop understøtter hvad han kalder ”netværksbaseret individualisme”. Individer der opbygger sociale netværk ud fra deres egne interesser og værdier, sympatier og projekter. Dette støtter internettet, fordi det har en stor fleksibilitet og kommunikationsstyrke.

Jeg har lånt nedenstående indhold fra ”Katrine og Klaus’ LogBlog” skrevet ifbm. Deres speciale om web 2.0  http://specialelog.wordpress.com/2007/05/03/castells-om-f%C3%A6llesskaber/ – i et indlæg fra maj 2007 – med reference til Castells udgivelser jf. ovenstående skriver Katrine følgende:

”Folk bliver mere og mere individualistiske i deres udvikling af sociale relationer. Det dominerende mønster for fællesskaber i dag kan kaldes personliggjorte fællesskaber bestående af selvcentrerede netværk. ”Det nye socialiseringsmønster i vores samfund er karakteriseret ved en netværksbaseret individualisme” p. 125, (red, The Information Age)

Internettet er effektivt til at understøtte de svage forbindelser imellem folk, og kan skabe nye svage forbindelser; folk kan bruge online fællesskaber bygget op omkring interesser som en måde at udtrykke sig socialt.

Vigtigst af alt bidrager internettet til opbygningen af det nye socialiseringsmønster, der er baseret på individualisme. ”Det er derfor ikke internettet, der skaber et mønster af netværksbaseret individualisme. Det er udviklingen af internettet, der stiller et velegnet, materielt hjælpemiddel til rådighed til udbredelsen af netværksbaseret individualisme, som den fremherskende form for socialisering.” p. 126 (red, The Information Age)

Med andre ord…! Vores kulturelle karakteristik med fokus på individet i forhold til gruppen passer fint ind i sammenhængen omkring den dynamik, som de sociale medier bygger på. Også her er vi altså stillet med gode forudsætninger for at agere i og med de nye værktøjer.

Opsamling og konklusion på Del II

Så for at afslutte ved begyndelsen – og svare kort og præcist på mit indledende spørgsmål.

Hvorfor jeg tror, at Danmark og dansk erhvervsliv har nogle helt unikke forudsætninger for at indtage en plads blandt de absolut bedste i verden til at anvende disse nye værktøjer er fordi:

-       Vores konkurrenceevne er blandt verdens bedste. Det betyder at vores moment ifht. at realisere og udvikle danske kapaciteter og eftertragtede produkter i den globale økonomi er til stede. Muligheden (udfordringen) ligger i at anvende dette moment i disse nye strukturer og muligheder, der dannes i forlængelse af informationssamfundets udbredelse og den globale økonomis opbygning og udvikling.

-       Vi er blandt de højst internet og kommunikationsteknologi adapterede befolkninger i verden. Ydermere nogle karakteristika der direkte underbygger, at vi står med nogle af de allerbedste forudsætninger for at anvende og udnytte disse nye værktøjer og muligheder.

-       Den danske mentalitet og kultur er af det stof, som i særdeleshed harmonerer med motivet og drivkraften bag de sociale medier – og fundamentet som er udgjort af web 2.0 teknologierne.

(I indlæg III får du mit bud på hvad jeg mener der helt konkret udgør en verdensmester i sociale medier og hvad det er for udfordringer vi står overfor, hvis vi vil være blandt de bedste lande i verden til at drage nytte af disse nye værktøjer og muligheder. Læs videre her )

Opportunity is missed by most people because it is dressed in overalls and looks like work.

Thomas A. Edison

Dette indlæg blev udgivet i Introduktion og projektet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


× 9 = halvtreds fire

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>